Back to All Events

Sensorisk Træning med Martin Spang Olsen


Sensorisk Træning med Martin Spang Olsen

Det er med glæde at vi endnu engang kan byde Martin Spang Olsen velkommen til Holberggaard. Denne gang til en tredages-workshop med sensorisk træning.
Er du nysgerrig på, hvad det kan gøre for dig, så læs mere her.

Sensorisk Træning
(også kaldet sansetræning) optimerer krop og sind, så du får adgang til dine dybeste kunstneriske, spirituelle og kommunikative ressourcer. 

Vi tager udgangspunkt i ’det intelligente nu’ - dvs. alt opstår på stedet i en syntese af lyd, følelse og krop. Derfor kan både begyndere og mere erfarne deltage sammen. 

Øvelserne er ofte abstrakte, med inspiration fra sang, dans, kamp, poesi, teater, osv.  Mange fortæller, at træningen føles som ’at komme hjem’, hvilket sikkert skyldes, at vi kender tilstanden fra vores tidlige barndom.

Derudover er Sensorisk Træning en sjov og effektiv træningsform, der giver en stærkere, sundere og mere sensitiv krop.

Du kan læse mere om Martins uddannelse og metoderne på https://www.sensorytrainer.com/about

Nærmere info og program kommer snarest.

(Vær obs på at kurset kan trækkes fra som personligt lederskab, hvis du er selvstændig)

Hvor og hvornår: Træningen foregår d. 7-9 september 2023 på Holberggaard, Strandgaardsvej 8, 4760 Vordingborg.

Prisen er er 4.500 kr. inkl. overnatning i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse for de to overnatninger kan tilkøbes for 1.200 kr. Mad indkøber og laver vi sammen undervejs. Medbring dog gerne madpakke til torsdagens måltider.

Tilmeld dig til
laura@cvu.dk


Du er sikret pladsen, når du modtager en bekræftelse retur og har betalt fakturaen.

Vi skal gøre opmærksom på at tilmelding er bindende.

Vi glæder os til at se dig.

Martin har ordet:

Til dem, der ønsker at deltage på første modul, kan jeg afsløre, at vi kommer til at arbejde med principper, jeg har udviklet for nylig - herunder en masse omkring følelsernes elektromagnetiske egenskaber og deres skabende potentialer. 

Vi kommer også til at kigge på energidistribution i kroppen ('krafttræning' gennem bl.a.  power-stræk, vejrtrækning, standing, bouncing m.m.), principper for 'lydudvikling gennem lys' (vha. partnerarbejde, deklamation, poesi, performance m.m.).  Og fordi det er første modul, vil vi også arbejde med grundlæggende principper for opvarmning, massage, ledjustering og generelle sundheds-hack.  Jeg sender flere detaljer til jer, når I er tilmeldt holdet.  Husk også at tilmelde jer vores nyhedsbrev, hvis I vil opdateres løbende om uddannelsen og metoderne.  I kan se årets moduler på hjemmesiden og downloade vores kalender.  Vel mødt 😊

Previous
Previous
August 13

(UDSOLGT)Søndags Yoga på Holberggaard “Yin yoga og brunch”

Next
Next
September 10

Få overskud med åndedrætsterapi på Holberggaard